Er du ikke til høje bjerge og varme lande, men mere til det smukke danske landskab, så læs med her:

Team Giv Håb 2027, vi støtter Børn, Unge og Sorg.

I 2027 byder Team Giv Håb på en fantastisk rundrejse på den vestlig og centrale del af Sjælland.

Med udgangspunkt fra Vilcon Hotel og Konferencegaard i Slagelse skal vi blandt andet cykle til både det smukke Odsherred, men også rundt om Tissø og op af bakkerne ved Maglesø og Brorfelde.
Vi skal op på ad Maglesøbakke med en GNS. stigning på 6,4 %. Med et maks. på 9,6 %.
Ud over den har Brorfeldebakken en længde på 675 m. med en GNS. stigning på 5,3 %, så der er bakker nok.
Men vi skal selvfølgelig ikke nå det hele på én dag, nej vi har en hel uge fra mandag til fredag.
Og med base på samme hotel hele ugen, får du også ro til at gøre dig klar til de forskellige ture og tid til det sociale samvær.

Konceptet er, at rytterne møder ind på Vilcon Hotel og Konferencegaard mandag den 5. juli 2027 mellem kl. 9-11.00 (uge 27/2027).

Efter indkvartering og briefing kører vi en kortere tur i området, ca. 50-65 km.

De efterfølgende dage køres der 2 ruter hver dag, en kort og en længere. Dette for at give mulighed for, at man kan vælge alt efter tempo, afstand og humør.

Vi starter med cyklingen ca. kl. 9.00/10.00 om morgenen og forventer at være tilbage på hotellet ved 15 tiden.

Tirsdag, onsdag og torsdag har vi så de længere ture (60-120 km.)
For Hold 1 er der tale om mellem 95 og 120 km og for Hold 2 er der tale om 60-90 km.

Fredag slutter vi af med endnu en lidt kortere tur. Hele arrangementet slutter fredag kl. 13.00.

Hvad koster det så?
Hvis man booker sig ind i et dobbeltværelse, så er prisen for ugen ca. kr. 5.200,-. Hvis man ønsker enkeltværelse skal man forvente at skulle betale ca. kr. 6.500,-

Hvad får man så for beløbet?
Man får morgenmad alle 4 dage, frokostsandwich ude på ruten, inkl. 1 vand (laves af hotellet og køres ud af servicebilen), 4 gange aftensmad med 2 retter og bagsmæk, når vi kommer hjem fra turen.
Drikkevarer til maden skal man selv betale for.

Alle ryttere får desuden en cykeltrøje/jersey i Team Giv Håb farver.

Udover de kr. 5.200,-/6.500,- betaler man kr. 200,- til servicebilen.

Er der træning med i konceptet?
Både ja og nej. Alt efter hvor fra i landet man kommer, så vil vi forsøge at samle folk til træning, ellers er man selv ansvarlig for sin træning.

Hvad stilles der af krav til ryttere og udstyr?
Du skal køre på racercykel, bruge klikpedaler og cykelhjelm.
Vi forventer, at gennemsnitshastigheden på hold 2 vil ligge på ca. 21-23 km/t, og på hold 1 på ca. 25 km/t, men vi kører efter princippet: ud sammen, hjem sammen.

Hvis du er interesseret, så kan du enten melde dig til her på siden under Tilmelding til 2027 turen, eller sende en mail til: teamgivhab@gmail.com, med oplysninger om hvor i landet du bor, så vi kan forsøge at lave træningsgrupper.

Tilmeldingsfristen er senest den 30. september 2026.

Informationsmøde afholdes i slutningen af september enten på Teams eller Zoom. Når du har tilmeldt dig, bliver du automatisk inviteret til dette informationsmøde.
Efter informationsmødet tilkendegiver man endeligt om man deltager på Danmarksturen 2027.
Depositum på ca. kr. 1.000 betales til Ørslev Rejser for booking af værelset, umiddelbart efter informationsmøde og endelig tilmelding. Restbeløbet skal betales i marts 2027.