SÅ HAR DE FØRSTE ANSØGERE FÅET BESKED

Så blev ventetid til svartid for de mange ansøgere i første ansøgningsrunde. Alle har nu modtaget svar – og til jer, der er kommet med:

VELKOMMEN TIL TEAM GIV HÅB 2020!!

Glæd jer til en fantastisk oplevelse, til et unikt fællesskab og til motion med mening, der gør en stor forskel for børn og unge, så ingen børn og unge skal stå alene med sygdom eller sorg.

En ting er sikkert: Vi glæder os helt vildt til ’Team Giv Håb – Danmark Rundt 2020’ sammen med jer!

Bemærk: Har du sendt en ansøgning inden lørdag den 7. september og ikke fået noget svar på din ansøgning, så skynd dig at send en mail med dine kontaktoplysninger til vores teamkoordinator på dm@teamgivhaab.dk – så kontakter vi dig hurtigst muligt.

DEADLINE FOR ANSØGNING

Du kan ansøge om at komme med på ’Team Giv Håb – Danmark Rundt 2020’ frem til den 28. oktober 2019. Så har du ikke ansøgt endnu, kan du stadig nå det her.

Fortæl også din familie, venner, kollegaer og netværk, at de også er mere end velkomne til at blive en del af Team Giv Håb og dele de kommende fantastiske oplevelser.